Opstart af ny træklatreklub for børn og unge i Hovedstadsområdet.

DGI Storkøbenhavn og Dansk Træklatreforening er gået sammen om at starte en træklatreklub for børn og unge i Hovedstadsområdet.

Vi vil stifte en selvstændig forening, der med base i Hareskoven laver foreningsaktiviteter med træklatring for børn og unge i Hovedstadsområdet.

Vi søger uddannede træklatreinstruktører, der vil være med til at udvikle et stærkt foreningstilbud med fokus på træklatring. Folk som ikke er uddannede træklatreinstruktører, der fx vil engagere sig i de organisatoriske/praktiske opgaver, bestyrelsesarbejde mm. i en træklatreklub, er også meget velkomne!

Både Dansk Træklatreforening og DGI Storkøbenhavn vil gerne understøtte den nydannede træklatreklub omkring organisering og praktiske opgaver, PR for foreningshold, rekruttering af deltagere og instruktører, fundraising til klatreudstyr mm. Desuden kan der arrangeres udlån af DGI Storkøbenhavns træklatreudstyr, indtil træklatreklubben forhåbentligt kan få sit eget klatreudstyr.

Vi indkalder til stiftende generalforsamling for den kommende træklatreklub tirsdag d. 21. marts, kl. 18-20

Mødet afholdes i DGI Storkøbenhavn, Vester Voldgade 100, 1.sal, 1552 København V. Det vil være en sandwich til tilmeldte deltagere.  

Vi sørger for at have et udkast til vedtægter for foreningen klart til generalforsamlingen.

Til mødet skal vi desuden tale om:

- navn til den kommende træklatreklub

- rekruttering af medlemmer og interesserede uddannede træklatreinstruktører

- ideer til hvor træklatreklubben mere præcist skal lave aktiviteter  

- plan for og organisering af den kommende træklatreklubs første foreningsaktiviteter

- hvem der gerne vil være instruktører på aktivitetsdage

- hvem der gerne vil være med i bestyrelsen for den kommende træklatreklub   

- PR for den kommende træklatreklub

 

Tilmelding til den stiftende generalforsamling d. 21. marts, kl. 18-20, til: jacob.schubart@dgi.dk

Vi sørger for en sandwich til tilmeldte til generalforsamlingen. Vi vil også meget gerne på forhånd høre hvilke opgaver du evt. gerne vil påtage dig. Det kunne fx være bestyrelsesarbejde og/eller om du vil være instruktør på aktivitetsdage.  

 

Vi vil også meget gerne høre fra interesserede, der ikke kan deltage d. 21. marts!

Hvis du ikke kan deltage d. 21. marts, så giv meget gerne en tilkendegivelse af om, du kunne tænke dig at være med i en kommende træklatreklub.

Skriv eller ring til Jacob Nøhr Schubart, projektleder i DGI Storkøbenhavn: jacob.schubart@dgi.dk / 24 67 25 41

 

Klatrehilsner fra

Bjarne Christensen, Dansk Træklatreforening og Jacob Nøhr Schubart, DGI Storkøbenhavn  

Start og Slutdato: 
Torsdag, 26 januar, 2017 til Tirsdag, 21 marts, 2017